Igen I år har MindGap leveret billeder til Bornholms theater.

‘Den Politiske Kandestøber’ afløser Jeppe og co. som årets Holberg-forestilling på Rønne Theater i 2016!

‘Den Politiske Kandestøber’ er Holbergs første komedie og havde premiere i 1722 på Grønnegadeteatret i København.
Den handler om den jævne håndværksmester Herman von Bremen, der hellere vil bruge sin tid på politisk filosoferen og diskussion end at passe sin forretning og familie. Og selvfølgelig – det er jo Holberg – udnytter nogle af byens magtfulde personer situationen til at spille von Bremen et puds og udnævner ham til borgmester ud fra devisen: Et er Søkort at forstaa – et andet Skib at føre! Et bonmot, der netop stammer fra denne komedie.